Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Spændinger, infiltrationer og triggerpunkter

Hvad er triggerpunkter?

  • Et aktivt myofascielt triggerpunkt er et hyperirritabelt område i en gruppe af spændte muskelfibre. Disse fibre danner et stramt bånd, der strækker sig fra triggerpunktet og til muskelfæstningerne.​
  • Triggerpunkter er sammentrukne muskelfibre, der danner sensitive, smertefulde knuder der, hvor den motoriske nerve er forbundet med musklen. Disse fibre danner et stramt bånd, der strækker sig fra triggerpunktet til muskelfæstningerne.

  • På grund af, at fibrene er spændte, vil musklen forkortes og bevægeligheden følgelig blive indskrænket (stiv nakke, smertefuld og svært bevægelig lænd, smertefulde knæ, osv.).​

De mest almindelige årsager til at udvikle triggerpunkter er:

  • Direkte traumer til muskel (f.eks. stød, slag eller over-strækning)
  • Indirekte muskulære mikrotraumer (langvarig over-belastning,  f.eks. arbejde med computermus).
  • Hvis der er ubalance i bækkenets funktion, f.eks. nedsat bevægelighed eller fejlstillede led i lænde-ryggen eller hofteleddene, så belastes muskula-turen uhensigtsmæssigt. Derved sker der kronisk overbelastning. I en kronisk overbelastet muskel opstår der små skader i muskelfibrene og dermed ømhed / smerter.

  • Disse spændinger er begyndelsen til opbygning af triggerpunkter eller infiltrationer (kaldes også myoser), som er små områder af muskulaturen, som er overspændt.

  • Spændingerne gør, at blodcirkulationen i området nedsættes. Blodet får sværere ved at kunne gennemskylle muskelfibre og derved vaske affaldsstofferne fra muskelsammentrækningen ud og disse ophobes i musklen som mælkesyre.

  • Affaldsstofferne provokerer signaler i nerverecep-torerne (kemisk proces).
  • Disse myoser kan være mere eller mindre udbredt i muskulaturen, og ud over gener med smerte og/eller delvis stivhed, gør de også musklen mindre funktionsdygtig.

  • Musklen fungerer gradvist værre og værre, overbelastes mere og endnu en ond cirkel er skabt.​​​

Andre årsager?

  • Spændinger og infiltrationer i sædemuskulaturen kan mistolkes til at være hoftesmerter, iskiassmerter eller til at stamme fra et af bækkenleddene (sacroiliacaleddene – SI-led).

  • Hvis der i forvejen eksisterer fastlåsning /fejlstillinger af hofteleddet, forårsager det en svækkelse af en meget vigtig hoftestabiliserende muskel (piriformis). Dette medfører en overbelastning / infiltration af muskler i og omkring bækkenet, lænden, hofterne og/eller knæet.

  • Hvis det ikke behandles, kan der i værste fald med tiden udvikles hofte artrose (slidgigt i hofte og knæ), diskus-prolaps i lænden eller slidgigt i bækkenet. Ved lænderyg-, hofte- eller bækkenproblemer af længere varighed er der næsten altid problemer med spændinger i lænden, hofte- /lår og sædemuskulaturen. Dette forekommer, fordi disse muskelgrupper skal kompensere for det underliggende problem, og ikke kan overkomme den ekstra belastning.

  • Triggerpunkter er ikke noget, alle har særlige steder på kroppen, men skyldes en eller anden form af konkrete skader eller overbelastning.​

Bækkensmerter.dk      |      Spiren 49, 9260 Gistrup      |      E-mail: info@baekkensmerter.dk      |      CVR: 25347730