Alle organer, led osv. er på en eller anden måde forbundet til hinanden igennem kroppens bindevæv. Når et organ eller muskel påvirkes/justeres, vil bindevævet også påvirkes. Det kan forøge trækket på bindevævet, som igen kan forplante sig til forskellige træk og kompensatoriske bevægelser i hele kroppen.
Arvævs betydning for bindevævet
Arvæv har næsten altid en betydning, da bindevævet også kan hæfte på led. For eksempel hinden (peritoneum), der kommer fra ribbenene og omgiver alle organer i abdomen (maven), hvor den derfra løber ned igennem bækkenet og er fastgjort hele vejen gennem bækkenringen.
Når der laves et snit i denne hinde, vil arvævet være en sammenfiltring af bindevæv. Nogle kan selv mærke en klump der, hvor der er arvæv. Det medfører, at hinden bliver mindre elastisk i det område hvor arvævet er. Det kan påvirke de andre lag af bindevæv i området, hvor bindevævslagene ikke så let kan bevæge sig mod hinanden. Arvæv kan direkte trække i hinden, de steder, den sidder fast omkring ribbenene og i bækkenet. Det kan medvirke, at der kommer et skævt træk af leddene i den ene side.
Se video om bindevævets betydning her.