Inflammation er kroppens naturlige reparationsproces, og den har været - og er – helt afgørende for vores overlevelse i det hele taget. Hvis kroppen ikke kunne reparere sig selv, var vi ilde stedt. Så vi skal altså ikke være kede af inflammationen, overordnet set, tværtimod, selvom den også kan tage over-hånd.
Reparationen, inflammationen, er gået i gang og udvikler sig med en kaskade af kemiske processer og reaktioner, bl.a. frigiver kroppen nogle såkaldte cytokiner, som igen tiltrækker de hvide blodlegemer til det skadede væv. De hvide blod-legemers opgave er at bekæmpe årsagen til inflammationen og begrænse skaden.
Smerter kommer af, at receptorer i muskler, bindevæv eller led bliver stimuleret. De kan stimuleres ved direkte tryk, men også kemisk af f.eks. inflammation (betændelse uden bakterier). Inflammation bliver anset som en negativ ting og mange får inflammationshæmmende medicin, men tilstanden er der af en grund.
Inflammation kommer for at sætte en heling i gang i området, hvorved blodtilførslen øges i området og giver bedre mulighed for at hele. Hvis området konstant bliver belastet forkert eller skadet af en grund, bliver der ved med at være smerte og inflammation, og det er et tegn på området ikke heler.
Et eksempel er, når lægen f.eks. giver dig en binyrebark-hormon indsprøjtning i hoften eller skulderen ved fedtpuden også kaldet en bursa, der gør ondt grundet inflammation. Sprøjten tager betændelsen i fedtpuden og derved smerten, men når virkningen ophører af sprøjten, kommer smerten og inflammation igen, fordi det netop er der af en grund.