Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Gode råd

Undgå følgende:​

  • Krydse ben

  • Sidde med benene under sig

  • Sidde med benene til en side

  • Alle former for udadvendt rotation af benet/hofteleddet

Andre gode råd​

Stabilt muskelkorset omkring bækkenet

Når du laver aktiviteter, som belaster din ryg og bækken, skal du aktivere dit indre muskelkorset. Det gør du ved at lave en forspænding i bækkenbundsmusklerne (knibe) og de nedre mavemuskler (suge navlen ind).  Se eventuelt videoforedrag om bækkenbunden og træning på hjemmesidens del for med-lemmer.

På den måde bruger du musklerne i kroppen som et støttekorset, og du undgår at belaste forkert. Du skal holde spændingen i musklerne, så længe du laver aktiviteten.

​Den gode kropsholdning

Når du står, skal du rette dig op, og du bør beholde et lille lændesvaj. Du er stærkest i denne stilling og du undgår at hænge i muskler og led og dermed at belaste kroppen.​

Tænk på at stå med lige meget vægt på begge fødder. Du skal stå med afslappede knæ og skuldre og hold hagen inde. Føles maven tung, kan du evt. understøtte den ved at spænde lidt op i bækkenbunden og de dybe mavemuskler (suge navlen ind). Brug eventuelt et trokanterbælte.

Skal du stå op i længere tid, kan du aflaste bækkenet ved at læne dig op af en væg.

Du kan læse meget mere her i vores E-pjece:

Praktiske tips og hjælpemidler

mere materiale med yderligere detaljeret viden ved at melde dig ind i Bækkensmerter.dk​

De 13 tips kan hjælpe mange - prøv dig frem

​Vi har samlet 13 gode råd til dig, der lider af bækken-smerter.

Prøv dig frem og find ud af, hvilke af rådene, du har glæde af.

  • Undgå at vride i kroppen

  • Undgå at sidde med benene over kors eller i skrædderstilling

  • Stå med lige vægt på begge ben

  • Undgå foroverbøjninger – lad andre ordne støv-sugning, gulvvask og sengeredning med mere

  • Tag ikke for store skridt
  • Undgå så vidt muligt trappegang. Tag elevatoren, hvor det er muligt

  • Sæt dig baglæns ind i bilen og drej rundt med parallelle ben. Brug stof der kan glide på sædet – det mindsker friktionen
    ​​
  • Bær så lidt som muligt, og hold altid byrden tæt ind til kroppen. Brug eventuelt en rygsæk

  • Vend dig i sengen med parallelle ben og brug en aflang pude mellem knæene og anklerne og eventuelt et glidelagen

  • Sørg for at dine bevægelser er symmetriske, også ved motionsøvelser

  • Brug stødabsorberende sko
  • Hvil dig ofte – aflastning betyder ikke det samme som at være passiv
  • Husk at sex kan foregå på mange måder. Brug fantasien, det må bare ikke gøre ondt i bækkenet

Bækkensmerter.dk      |      Spiren 49, 9260 Gistrup      |      E-mail: info@baekkensmerter.dk      |      CVR: 25347730