Januar 2021

Den traumatiske fødsel

Har du oplevelsen af at have gennemgået et traumatisk fødselsforløb? Så er du ikke alene – helt op til 48% af danske kvinder har haft en traumatisk fødselsoplevelse, som blandt andet kan skyldes de fysiske omstændigheder, hvor kvinde eller barn har været truet på livet, der har været store blødninger, bristninger og/eller der er foretaget akut kejsersnit. Herudover kan fødsler også opfattes traumatiske, hvis der sker ting undervejs, som man ikke forstår. Her øges risikoen for at føle angst og afmagt.

Skrevet af Camilla Birkebæk

Hvem er jeg?

Jeg hedder Camilla Birkebæk. Som fysisk træner tager jeg udgangspunkt i dig – dit liv, dine mål og dine behov. Jeg skræddersyr programmer, med bevægelser og øvelser, der gør dig stærkere, mere mobil og forebygger smerter, hvad enten, du har 5 minutter til rådighed derhjemme hver dag eller ønsker deciderede træningsprogrammer til fx styrketræning, løb eller cykling. Jeg arbejder ud fra konceptet ’træn for at kunne holde til.. at træne, at arbejde eller at holde til din hverdag’. Jeg arbejder med en lang række forskellige kunder, lige fra Parkinson og Sklerose patienter og klienter med kroniske smerter til løberen, der gerne vil forbedre sin tid på marathon eller en klatrer, der gerne vil til VM. Fælles for dem alle er, at de gerne vil have en krop, der kan præstere på det niveau, de ønsker – en krop i balance. Som diætist kan jeg supplere din træning med vejledning i en kost, der yderligere vil kunne støtte dig i at nå dine mål mod en stærkere og smertefri udgave af dig selv.

Jeg er uddannet master i fitness og træning, professionsbachelor i ernæring og sundhed, coach og diplom i pædagogik. Jeg har efterfølgende bl.a. videreuddannet mig indenfor funktionel neurologi og bevægelsesteori, smerteteori samt motivation og vaneændring.

Hoften er kroppens center

Hofteområdet består af flere knogler, hvor dit bækken er udgangspunktet. Det er hoftebenet og korsbenet, der tilsammen danner dit bækken. Korsbenet er forbundet til din rygsøjle – din lænd, og hoftebenene er forbundet via hofteskålene til dine lårbensknogler. Under gang skal vores ben kunne bevæge sig frem og tilbage, her kan du let se, hvor smidig og bevægelig, du er i dine hofteled. Sacro-illiaca leddet – forkortet S-I leddet, er et led som er sværere at se bevægelsen i. Det er det led, der forbinder de to knogler, hoftebenet og korsbenet.

Leddet holdes bl.a. sammen med ledbånd, der er tynde senestrukturer, og som går fra knogle til knogle. Når vi står normalt eller sidder, er ledbåndene i hele bækkenet som regel løse. Hvis vi til gengæld går eller bærer på noget mens vi står, vil ledbåndene stramme op, fordi vægten presser nedad på korsbenet. Det giver en større stabilitet. Vægten bliver ført videre gennem bækkenet og til benene via vores hofteled. Ledbåndene er altså afgørende for hele underkroppens stabilitet. Hvis den støtte ikke fungerer som den skal, vil det kunne give problemer i bækken, lænd, knæ eller ankler.

Den traumatiske oplevelse har hormonelle konsekvenser

Opleves fødslen som traumatisk, ses en sammenhæng med højere koncentrationer af stresshormonet kortisol. Når mængden af kortisol stiger, påvirker det produktionen af andre hormoner bl.a. østrogen og oxytocin i negativ retning. Især oxytocin har stor betydning for både din tilknytning til dit barn, men også dit velvære efter fødslen. Normalt udskilles en stor mængde oxytocin under fødslen, og sørger for sammentrækningen af livmoderen og er dermed med til at sætte fødslen i gang. Hormonet virker herudover smertestillende. Efter fødslen udskilles der også oxytocin, når barnet ligger ved moderen, og stimulerer både tilknytningen mellem mor og baby og mælkeproduktion/amningen.

En oplevelse af at du eller barnet er i fare/kommer til skade, hvis du føder ved kejsersnit og hvor baby måske skal i kuvøse og dermed ikke kommer til at ligge på dit bryst, kan få dig til at føle angst og afmagt. Det kan være med til at skabe hormonelle ubalancer med en større produktion af kortisol og en mindre mængde oxytocin. Dette kan have store konsekvenser for oplevelsen af smerter, måske udvikling af depression, angst og måske også medføre post traumatisk stress syndrom (PTSD) og samtidig være med til at reducere mælkeproduktion.

Efter fødslen kan den nedsatte mængde søvn og det nye ansvar ofte give et højere kortisolniveau, som sænkes, hver gang moren ammer eller holder barnet tæt mod brystet. Er barnet associeret i kvindens hjerne med et stort traume, ses ofte nedsat produktion af oxytocin, som kan gøre, at smerterne fra skaderne i bækkenbunden og et eventuelt kejsersnit, vil være længerevarende. Herudover spiller traumerefleksen en stor rolle i forhold til at fastholde et smertebillede

Traumerefleksen

Alle har oplevet traumerefleksen. Den sker, når du kommer til skade. F.eks. hvis du vrider om på anklen eller brænder dig. Det er en instinktiv, beskyttende refleks, som gør, at musklerne spænder op for at beskytte vævet. Hjernen er fokuseret på overlevelse, og lærer af erfaringer, hvilket gør, at traumerefleksen nogle gange kan vare ved i længere tid, efter skaden er sket. Har du fået skader i underlivet og mavemusklerne, vil dine hoftebøjere ofte spænde op for at beskytte området – evt. kun i den ene side og dermed kan det måske være med til at trække dit bækken skævt. Effekten af traumerefleksen kan over tid således ændre hjernens muskelhukommelse for området, der er skadet eller har været udsat for traume, hvilket kan give kronisk spændte muskler eller nedsat kontrol af musklerne i området. Dette sensor-motor hukommelsestab (sensory-motor amnesia, S-MA) vil gøre, at man ikke kan bevæge området frit, man får et dårligt kort over området i hjernen og kan derfor være med til at forringe styringen af bevægelser og det kan medføre øget spænding i musklerne i området. Dette kan give mange smerter eller være med til at forstærke smerteoplevelsen.

Sensorisk hukommelsestab

Hvis du for eksempel har haft smerter igennem længere tid, kan du miste evnen til præcist at sanse og kontrollere forskellige bevægelser. F.eks. noget så simpelt som at gå ”rigtigt”. Dette kaldes sensorisk hukommelsestab og hjernens kropskort bliver mere uskarpe.

Hjernens kort over fysiske kropsdele

I hjernen er hver del af kroppen organiseret på en måde, så de repræsenterer de forskellige kropsdele. Området består af en gruppe neuroner, som befinder sig i en tynd stribe lige over øret og kaldes homunculus (engelsk betegnelse og betyder ”lille menneske”).

Hver del af kroppen har et separat område af hjernen dedikeret til bevægelse og sansning af denne kropsdel. Så vi har fysiske hænder og vi har virtuelle hænder i hjernen – altså dele af hjernen, der repræsenterer størrelse, form og placering af vores hænder.

Den del af homunculus, der repræsenterer det motoriske område i hjernen, kontrollerer bevidste bevægelser.

Modsat dette område findes det sensoriske område, som er ansvarlig for at modtage signaler fra kroppen, der kommer fra berøring, træk og tryk, temperatur mv.

Arvæv

Alle skader på væv giver arvæv. Hvor meget afhænger af dine gener og naturligvis, hvor stor skaden er. Arvæv er inaktivt uelastisk væv, der kan svække den sensoriske registrering i hjernen. Arvæv gør, at de forskellige lag – hud, muskler og bindevæv – ikke kan bevæge sig frit imellem hinanden. Forestil dig, hvordan pasta kan bevæge sig frit, når det er ukogt, og hvor sammenklistret, det bliver, når det er kogt – og koldt.

Arvæv virker lidt på samme måde og kan sammenklistre lagene af væv, så der ikke er fri bevægelse mere. Derudover vil der i skadesprocessen, ske skader på nerverne omkring såret, som gør, at der sendes færre sansesignaler til hjernen fra området. Igen gør det, at du kan få nedsat aktivitet i området og få sværere ved at bevæge musklerne frit.

Hjernen ændrer sig

Svækkelse af sensorisk hukommelse kan ses på scanninger af hjernen. Området, der modtager signaler fra og sender signaler til musklerne i det skadede område, vil skrumpe. Til gengæld ses en forstørrelse af enkelte områder af det limbiske system bl.a. amygdala, som populært kaldes vores frygtcenter. Det betyder, at dit smertebillede måske ikke ændrer sig over tid, som man ellers ser ved en skade, efterhånden som vævet heler. Smerter er et advarselssignal fra hjernen, som sikrer, at du beskytter området mere. Ved en traumatisk fødsel, er der langt større risiko for, at din hjerne kan blive overbeskyttende for området, og smerterne kan risikere at blive vedvarende. Smerter i hoften og bækkenet, som er kroppens center, vil for mange betyde, at man bevæger sig mindre. Dette forværrer balancen. En nedsat balance er ofte også associeret med ryg og bækkensmerter, hvilket kan være med til at forværre situationen.

Hjernen er plastisk

Heldigvis er hjernen utrolig plastisk og dermed kan den ændres igen, også mange år efter oplevelserne har sat deres spor. Diagnosticerede kroniske smerter kan bedres og er ikke nødvendigvis kroniske. Din hjerne skal have gode erfaringer og generelt have sænket truslen i forhold til området, der er skadet eller har været udsat for traume.

Processen kræver tålmodighed og kan inddeles i 3 faser.

Ro på nervesystemet både fysisk og psykisk
Skab sensor-motor hukommelse
Forbedr din balance

Ro på nervesystemet både fysisk og psykisk

Stress giver smerter, og smerter giver ofte mere stress. Det giver et nervesystem, der er på vagt med en for stor aktivitet i det, der kaldes det sympatiske nervesystem, det system, der sørger for, at vi er klar til at kæmpe eller flygte. Når der er for meget aktivitet i det sympatiske nervesystem, vil der være for lidt aktivitet i det modsatrettede system, det parasympatiske system, der få dig til at slappe af.

Sympatisk og parasympatisk nervesystem Fight or flight: Sympatisk nervesystem, (sympatikus) sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning og forbedrer vores evne til at yde vores maksimale - det vil sige, at kæmpe fysisk eller at flygte med stor hast. Angst, stress og fysiske belastninger fører således til en aktivering af det sympatiske nervesystem.

Rest and digest: Parasympatisk nervesystem, (parasympatikus) er særligt aktivt, når vi skal genopbygge kroppens ressourcer. Det parasympatiske nervesystem styrer fordøjelsesprocesser og mave-tarmsystemets evne til at bevæge sig.

Det er derfor væsentligt, at du arbejder med at sænke sympatikus og få mere gang i parasympatikus. Din frygt skal sænkes.

Rent mentalt handler det om at få behandlet de traumatiske oplevelser rent kognitivt. Det kan lindre en del at få talt om dine oplevelser og få ændret dit billede af situationen – givet den en mere meningsfuld betydning.

Herudover er det i processen med at sænke sympatikus meget vigtigt, at du sørger for, at du hver dag – og gerne flere gange dagligt – laver aktiviteter, der gør dig glad og tilpas. Det kan f.eks. være at sidde udenfor og nyde solen, bade, at gå en lille tur i naturen, at se en sjov film, læse en god bog eller være sammen med mennesker, du holder af.

Herudover kan du gøre en masse for at skabe mere aktivitet i den parasympatiske del af dit nervesystem ved at påvirke det fysisk. Du kan skabe mere aktivitet i de kranienerver, der er forbundet med hjernestammens midterste og nederste del, som styrer ”ro på systemet”. Disse kranienerver styrer bl.a. din tunge, din synkemuskulatur, din ansigtsmuskulatur, din vejrtrækning og din sensoriske fornemmelse på dine ører. Et godt sted at starte vil derfor være at arbejde med dybe langsomme vejrtrækninger, hvor du trækker vejret dybt ned i maven og slipper i bækkenbunden og puster langsomt ud. Gør gerne dette i helt op til 15 minutter to gange dagligt. Herudover kan du arbejde med at bevæge din tunge f.eks. i cirkler rundt på tænderne, stimulerer din halsmuskulatur ved let massage i synkeretningen og lave let berøring af dine ører og dit ansigt. Gerne flere gange dagligt.

Skab sensor-motor hukommelse

Dernæst er det væsentligt, at du arbejder med at forbedre din sensor-motor hukommelse. Start med at aktivere dine sanseceller i området omkring dit bækken og hofte. Lav let massage og berøring evt. med en sansebørste. Sørg for at massere arvæv for at skabe fri bevægelse. Træk let i det, især i de retninger, hvor du oplever, at det sidder fast i de nedre lag.

Herudover bør du arbejde med små bevægelser af dit bækken og din hofte. Lav små bækkenkip, hvor du trækker dine hofter mod dine ribben og udligner dit lændesvaj. Gør dette med så lidt muskelkraft som overhovedet muligt. Forsøg også at bevæge bækkenet i små cirkler og fra side til side. Læg mærke til områder eller bevægelser, der er svære og lav dem mere. Herudover kan du arbejde med dit hofteled ved at ud- og indadrotere dine knæ – med bøjede eller strakte ben. Når du kan lave bevægelserne liggende så forsøg siddende eller stående. Jo mere fri og viljestyret bevægelse, du kan skabe i dit bækken, jo bedre kort har din hjerne over området, og jo færre smerter vil du have.

Balancen

Til sidst kan du arbejde med din balance. Øv dig dels i at bevæge hovedet, uden at blive svimmel eller få kvalme. Stræk din arm ud foran dig, fokuser på en finger og bevæg hovedet fra side til side eller op og ned, mens du holder fokus på din finger. Start evt. liggende, hvis du er meget udfordret på balancen. Øv dig også i at stå på en mindre understøttelsesflade f.eks. med helt samlede ben, den ene ben lige foran det andet som på line eller på et ben. Sådan arbejder du med en bedre kerne- og midtlinjestabilitet. Er din balance god, sænker du hjernens frygt for at falde og dermed det samlede trusselsbillede. Det kan være med til at mindske smerter og til at du kan få din krop og hjerne tilbage i balance efter en traumatisk oplevelse.

Her kan du finde inspiration til øvelserne:

https://www.pelvicclock.com/

https://zhealtheducation.com/

https://www.youtube.com/watch?v=UfTf6FdJ2Ao

https://zhealtheducation.com/blog/episode-196-low-back-pain-relief-drills/